I det fynske folks tjeneste

Fynboerne siger: Ambulance Syd

Snart vil der stå "Ambulance Syd" i stedet for Bios på ambulancerne i Region Syd - hvis altså TV2/FYNs brugere får deres vilje.

TV2/FYNs brugere har talt. De vil have et mundret, dansk navn til regionens ambulanceselskab.

Der synes ikke at være mening i at kalde et dansk ambulanceselskab for "Rescue Syd".

Det ligger tilsyneladende ikke lige for, når man spørger TV2/FYN's brugere. De vil have et mundret, dansk navn til regionens ambulanceselskab.

I forbindelse med at Region Syddanmark har bedt redderne om at navngive det nye ambulanceselskab, stillede vi vores brugere den samme opgave: Hvilket navn mener du regionens ambulanceselskab skal have?

Der kunne vælges mellem "Rescue Syd", "Syddansk Ambulance" og "Ambulance Syd".

Og stort set fra første stemme er fire af fem stemmer landet på de rent danske navne.

Ved 14-tiden torsdag - knap 28 timer efter afstemningen blev lagt online - har 740 (i skrivende stund) stemt og valget falder, med en snæver margin, på "Ambulance Syd".

Det er det samme valg som brugerne hos vores kolleager på TV Syd har taget. Her har et overvældende flertal dog peget på "Ambulance Syd".

Resultatet her på Tv2fyn.dk er 43 procent af stemmerne til "Ambulance Syd", 41 procent til "Syddansk Ambulance" og 16 procent til "Rescue Syd".

Det vides endnu ikke, hvad regionens redder vælger, men vi lader afstemningen stå åben, så flere kan nå at være med. 

Stem herunder:

[html_embed:null]

Ved du noget? Så send os et tip