Fynboerne skal lære at ringe 112

En oplysningskampagne skal lære fynboerne at snakke bedre med alarmcentralen. Kombineret med uddannelse af alarmcentralernes personale skal det føre til færre unødvendige ambulanceudrykninger og spare millioner af kroner. 

-

En oplysningskampagne skal lære fynboerne at snakke bedre med alarmcentralen. Kombineret med uddannelse af alarmcentralernes personale skal det føre til færre unødvendige ambulanceudrykninger og spare millioner af kroner. 

De fire amter i den kommende syddanske region er igang med at organisere fremtidens ambulancebetjening i hele storregionen.

Som led heri er der planer om at forbedre kommunikationen mellem befolkningen og alarmcentralerne så man undgår unødvendige udrykninger, som koster dyrt.

Nordjyske erfaringer
Projektet bygger på erfaringer i Nordjyllands Amt, som de senere år har nedbragt antallet af akutte udrykninger betragteligt.

En massiv oplysningskampagne skal \"lære\" folk at snakke med alarmcentralen på den rette måde og - såvidt muligt - undgå at ringe 112 uden at det er nødvendigt. Samtidig skal personalet på centralerne uddannes og have redskaber til at forbedre kommunikationen.

Tilsammen skal det sikre, at personalet får bedre mulighed for at vurdere om der er behov for en ambulance, eller om det for eksempel er nok at sende en personbil afsted.

Store besparelser
I Nordjylland har resultatet været et fald i antallet af akutte udrykninger på ca. 2400 siden kampagnen blev kørt.

Overføres de nordjyske resultater til fynske forhold, kan det nuværende Fyns Amt spare knap seks millioner kroner. Hele den syddanske region kan spare omkring 18 millioner kroner.

Fyns Amts sygehusudvalg ventes at vedtage sin del af projektet tirsdag d. 21. juni. 

Oversigt

    Oversigt