Fynboers pendling

Omkring en femtedel af beboerne i flere fynske kommuner pendler ud af deres hjemkommune på arbejde i en anden kommune.

Det viser en opgørelse fra Dansk Erhverv.

I Nordfyns, Kerteminde, Assens, Middelfart og Faaborg-Midtfyn Kommuner pendler 20% eller flere af beboerne til arbejde i en anden kommune end der, hvor de bor.

Nyborg følger lige efter med 19% pendlere, mens tallet i Svendborg er 13%, Langeland 12%, Odense 11% og Ærø 7%.

Dermed befinder Fyn sig i midterfeltet af danske kommuner, når det gælder indbyggernes pendling.

I flere kommuner nær Hovedstaden pendler helt op til 42% af indbyggerne til og fra arbejde, hvilket får Dansk Erhverv til at løfte pegefingeren:

- Nogle kommuner ser tydeligvis ikke sig selv som erhvervskommuner, men satser udelukkende på at være bopælskommuner og tager dermed ikke ansvar for at sikre god erhvervsudvikling. Det er ærgerligt, siger chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk, Dansk Erhverv.

Stiller krav til transportsystemerne

Ifølge Dansk Erhverv stiller den flittige pendling krav til transportsystemet især i de større byer:

- Danmarks storbyer er magneter for pendlerne, og det er derfor nødvendigt at forbedre vejene til og banerne i byområderne, hvis vi ikke skal gå til i trængsel og spildtid, siger Jesper Højte Stenbæk.

Oversigt

    Oversigt