FynBus på vej ind i varmen igen

Kundernes tillid til og tilfredshed med det fynske trafikselskab FynBus er atter på vej frem.

Det viser en kundetilfredshedsundersøgelse, som analyseinstituttet Wilke har gennemført for FynBus.

Ovenpå et særdeles dårligt resultat i marts 2009, ser det atter ud til at det går fremad for relationen mellem kunder og trafikselskab.

- Det meste af 2009 blev brugt på at fokusere på at få busserne til at køre til tiden, og nu er fokus indstillet på at skaffe flere passagerer i busserne. Det kan vi kun gøre, hvis kunderne er tilfredse, og derfor er vi naturligvis glade for kunderne nu atter mener, at kerneydelsen er i orden, fortæller Carsten Hyldborg.

Kunderne peger også på at FynBus bør satse på generel imageforbedring, forbedret trafikinformation, indeklima og fokus på flere siddepladser.

Undersøgelserme er en del af den incitamentskontrakt, der er indgået mellem Arriva og FynBus. Resultatet kan læses i sin fulde længde på FynBus' hjemmeside.

Oversigt

    Oversigt