Fynbus ramt af strejke

De regionale busruter på Fyn kører ikke tirsdag. De 240 chauffører hos Arriva besluttede efter et fagligt møde tidligt tirsdag morgen at nedlægge arbejdet. Chaufførerne er utilfredse med fyringen af en chauffør.

-

Udover alle regionale busruter er også Fåborg Nærtrafik og Kerteminde Lokaltrafik ramt af arbejdsnedlæggelsen, der varer hele tirsdagen.

Chaufførerne holdt fagligt møde kl. 4 tirsdag morgen, og på mødet blev det besluttet at gå hjem.

Møde i Svendborg
\"Kollegerne mener at fyringen af en chauffør er uberretiget, derfor har de nedlagt arbejdet\", siger chaufførernes tillidsrepræsentant Birger Rex Møller.

Chaufførerne holder klokken 8.30 stormøde på Sydskolen i Svendborg, hvor det vil blive besluttet om arbejdet skal genoptages onsdag.

Oversigt

    Oversigt