FynBus vil ikke bøje sig

FynBus' bestyrelse fastholder at chaufførerne skal køre efter den nye busplan og vil dermed ikke imødekomme chaufførernes krav om at vende tilbage til den gamle plan.

- Forudsætningen for at kunne løse problemerne er imidlertid, at alle busserne kommer ud at køre. Når det sker, vil det, efter bestyrelsens mening, være muligt at identificere og rette fejl og mangler. FynBus' bestyrelse anerkender at løsningen af de nuværende problemer skal ske i tæt samarbejde mellem Arriva og FynBus, skriver bestyrelsen i en pressemeddelelse. 

Bestyrelsen skyder nu på Arriva. Bestyrelsen mener, at Arriva bør påtage sig et ansvar og få busserne tilbage på vejene.

Arriva tager til genmæle

Onsdag aften oplyste Arriva, at man vil forsøge at hjælpe med at finde en løsning og derfor har indkaldt repræsentanter fra alle linjer, planlæggere fra FynBus samt FynBus' ledelse til et møde i morgen kl. 10.

- Vi håber, at vi med mødet kan få løst problemet til alles bedste. På den ene side skal FynBus selvfølgelig have så meget kollektiv trafik som muligt for pengene. På den anden side må det ikke være på bekostning af arbejdsforholdene for alle de chauffører, der hver dag gør en stor indsats for at give de Fynske buspassagerer en god og velfungerende bustrafik, siger Arrivas Kommunikationsdirektør, Jan Wildau.

Oversigt

    Oversigt