I det fynske folks tjeneste

Fyns Amt afviser IKEA i Odense Centrum

Fyns Amt advarer nu miljøministeren mod at overtrumfe den lokale planlægning på Fyn og i stedet kun tillade opførsel af et ny IKEA i centrum.

Et forslag om at placere Ikea i centrum af Odense skydes nu også ned af Fyns Amt

Det er Amtsborgmester Poul Weber(V) og udvalgsformand Sten Møller(K), der i et brev til Connie Hedegaard advarer ministeren mod at indføre retningslinjer på et summarisk grundlag.

Connie Hedegaard gjorde i december sidste år indsigelser mod IKEAs planer om at bygge et nyt møbelhus på 15.000 kvadratmeter i det sydøstlige Odense, men ministeren åbnede samtidig op for at genoverveje beslutningen, når Detailhandeludvalgets betænkning var klar.
 

Anbefaler centrum

Betænktning fra Detailhandelsudvalget er nu klar, og den anbefaler at store butikker som møbelhuse og køkkenhuse bliver placeret i bycentrene.

Fyns Amt og Odense Kommune har i mange år været enige om at den mest hensigtsmæssige placering for et større IKEA vil være mellem Bilka og Rosengårdcentret i det sydøstlige Odense.

Amtsborgmesteren opfordrer Connie Hedegaard til at komme til Odense for med selvsyn at konstatere, at centrum i forvejen lider af overbelastning.