Fyns Amt afviser sagsanlæg

Fyns Amt besluttede onsdag, at amtet ikke vil tilslutte sig Assens Kommunes sag mod Sønderjyllands Amt. Trods en meget dyr og fejlagtig behandling af en vanskelig dreng, mener amtet ikke, at der er grundlag for at kritisere Sønderjyllands Amt.

-

Fyns Amt besluttede onsdag, at amtet ikke vil tilslutte sig Assens Kommunes sag mod Sønderjyllands Amt. Trods en meget dyr og fejlagtig behandling af en vanskelig dreng, mener amtet ikke, at der er grundlag for at kritisere Sønderjyllands Amt.


Social- og Psykiatriudvalget i Fyns Amt gennemgik onsdag sagen på baggrund af en omfattende redegørelse. Assens Kommune har allerede besluttet, at kommunen vil lægge sag an mod Sønderjyllands Amt i et forsøg på at få nogle af pengene tilbage for behandlingen af den vanskelige og socialt belastede dreng.


Mislykket behandling
Assens Kommune og Fyns Amt betalte tilsammen 11 millioner kroner til behandlingen - som efterfølgende blev karakteriseret som fejlagtig og totalt mislykket.


Alligevel vil amtet ikke kræve sin betaling retur. I et brev til Assens Kommune skriver amtsborgmester Jan Boye(K):


\"Som det er Assens kommune bekendt er det Fyns Amts vurdering, at der ikke er noget grundlag for at rette et tilbagebetalingskrav mod Sønderjyllands Amt for deres håndtering af det meget vanskelige behandlingsforløb. Det materiale, som kommunen har fremsendt, ændrer ikke Fyns Amts vudering af mulighederne for at vinde en retssag på det foreliggende grundlag. Sønderjyllands Amt har igennem forløbet været opmærksom på det høje omkostningsniveau og har bl.a. fulgt op på dette ved indskrivning af en ekstra klient. Der har været tale om en endda særdeles vanskelig opgave, som det trods ihærdige forsøg ikke har været muligt at få eksisterende institutioner til at gå ind i.\"


I udvalget var det kun Pernille Weiss(K) der støttede, at Fyns Amt bakker Assens Kommune op i sagen mod Sønderjyllands Amt.

Oversigt

    Oversigt