Fyns Amt: Årslev er forkert på den i minksag

Årslev Kommune må ikke trække deres minktilladelse tilbage. Det vurderer Fyns Amt nu.

Det må de ikke

Årslev Kommune har efter al sandsynlighed handlet forkert, da de for 14 dage siden trak deres tilladelse til en landmand, der ville bygge en minkfarm, tilbage. Det vurderer Steen Møller (K) fra Fyns Amt.

Det betyder, at landmanden i realiteten stadig har sin tilladelse fra kommunen til at bygge en minkfarm klods op ad et nybyggeri i Nr. Lyndelse.

Det er Naturklagenævnet, der skal endelig stilling til, om Årslev Kommune har overtrådt reglerne, som det altså ser ud til, at de har gjort.

Beklager

I Årslev Kommune beklager viceborgmesteren brøleren.

- Det var jo et flertal i byrådet, der besluttede at trække tilladelsen tilbage. Hvis det viser sig nu, at vi ikke havde hjemmel til det, så beklager jeg, siger viceborgmester, Vagn Hansen (SF).

Landmanden kan dog ikke bygge endnu, da amtet skal tage stilling til ansøgningen. Og det sker først i november.

Steen Møller skal dog mødes med beboerne i Nr. Lyndelse mandag aften for at orientere om, hvor sagen står nu.

Oversigt

    Oversigt