Fyns Amt går nye veje for at undgå depression

Depression skal forhindres. Det mener Fyns Amt, som derfor tager et nyt skridt i retningen mod at nedbringe antallet af depressive fynboere. Amtet tilbyder nu de fynske virksomheder gratis fyraftensmøder om depression.

-

Depression skal forhindres. Det mener Fyns Amt, som derfor tager et nyt skridt i retningen mod at nedbringe antallet af depressive fynboere.

Amtet tilbyder nu de fynske virksomheder gratis fyraftensmøder om depression.
Ved disse fyraftensmøder er der fokus på emnet depression. Der vil blive holdt oplæg, og der besvares spørgsmål. Og selvom man ikke kan forestille sig nogensinde at få en depression, er der hjælp at hente. Fyraftensmøderne tager også diskussionen op om, hvad man kan gøre, hvis ens kollega får en depression eller ens chef. Ved alle møder er det ansatte fra sundhedsområdet, som tager fat på emnet.

Initiativet bakkes op af Ib Falsfledt, Formand for amtets Social- og Psykiatriudvalg
- Det er vigtigt at sygdommen sættes på virksomhedernes dagsorden, så vi kan nedbryde nogle af de mange tabuer der findes, siger Ib Dalsfledt i pressemeddelelsen fra Fyns Amt.

Fyraftensmøderne er en del af Fyns Amts kampagne \"Lys i mørket\", som stiller skarpt på depression.
Fyns Amt påpeger, at op imod hver femte dansker rammes af depression.

Oversigt

    Oversigt