Fyns Amt hjælper WHO

Fyns Amt er langt fremme i forhold til viden om såkaldt tele-medicin. Så langt fremme at WHO nu har gjort Fyns Amts center for Sundheds-telematik til samarbejdspartner.

-

Fyns Amt er langt fremme i forhold til viden om såkaldt tele-medicin. Så langt fremme at WHO nu har gjort Fyns Amts center for Sundheds-telematik til samarbejdspartner.

Meget simpelt beskrevet er tele-medicin elektronisk kommunikation indenfor sundhedssektoren. Det første samarbejdsprojekt mellem Fyns Amt og WHO udspringer af tsunami-katastrofen i Asien.

Felten og resten af verden
Projektet har til formål at muliggøre elektronisk kommunikation mellem læger i felten og læger i resten af verden og på den måde sikre ofrene den bedst mulige behandling. 

Fyns Amt skal via Center for Sundheds-telematik have ansvaret for at udvikle og drive det software, der skal muliggøre den elektroniske kommunikation mellem personalet i felten og et netværk af lægefaglige eksperter, der sidder rundt omkring i hele verden.

- Jeg er stolt af, at vi på Fyn har et så kompetent sundhedsfagligt personale, der kan være med til at gøre en forskel i nødsituationer. Henvendelsen fra WHO er en æressag, der understøtter vores satsninger gennem de sidste år, udtaler amtsborgmester Jan Boye (K).

Oversigt

    Oversigt