Fyns Amt i samarbejde om elektroniske patientjournaler

Hvert år dør 5000 patienter på landet sygehuse som følge af fejlbehandling. Mange af disse dødsfald kunne undgås med elektroniske patientjournaler på tværs af amtsgrænser. Indtil videre er det dog gået trægt med at få indført et landsdækkende journalsystem.

-

Hvert år dør 5000 patienter på landet sygehuse som følge af fejlbehandling. Mange af disse dødsfald kunne undgås med elektroniske patientjournaler på tværs af amtsgrænser. Indtil videre er det dog gået trægt med at få indført et landsdækkende journalsystem.

Fire syddanske amter går sammen
Men skarp kritik fra regeringen får nu fire amter til at sætte sving i implementeringen af et elektronisk journalsystem, skriver Berlingske Tidende. Fyns, Sønderjyllands, Ribe og Vejle Amter arbejder nu på at gå sammen om at løse problemet.

Sjælland vil ikke være med
Initiativtageren til samarbejdet er Sønderjyllands amtsborgmester Carl Holst (V). Han har nu opfordret de øvrige amter til et fælles projekt. Indtil videre er det dog kun de fire nævnte amter, der bakker op. De tre sjællandske amter og Bornholms Amt vil ikke være med og henviser til dårlig økonomi.

Fyns Amt med på ideen
Amtsborgmester Jan Boye (K) har udtrykt varm støtte til projektet. \"Det er helt naturligt, at vi får etableret ganske få EPJ-systemeri landet. For vores patienter er den største fordel sikkerheden for, at for eksempel Sønderborg Sygehus har de nødvendige oplysninger liggende, hvis de indlægges akut\", siger han.

Ikke politisk behandlet endnu
Forslaget er endnu ikke politisk behandlet i de fire amter, men noget skal der ske. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen har tidligere truet amterne med indgreb, hvis de ikke selv kan finde en løsning på problemet med manglende landsdækkende patientjournaler.

Midtjysk samarbejde allerede igang
Vejle Amt er allerede igang med et samarbejde med Århus og Viborg Amter om et tilsvarende system. Fungerende amtsborgmester i Vejle, Leif Mørch (S) siger dog at de er meget interessede i at høre hvad Sønderjyllands Amts forslag medfører.

200 millioner kroner på Fyn
Initiativtageren Carl Holst tror dog på en samlet løsning. \"Al fornuft tilsiger, at vi samarbejder for at udvikle et så effektivt system som muligt - og jeg er desuden overbevidst om, at der er penge sparet ved at købe større ind\", siger han. Fyns amtsborgmester Jan Boye regner med, at elektroniske patientjournaler vil koste det fynske sygehusvæsen omkring 200 millioner kroner.

Oversigt

    Oversigt