Fyns Amt: Katastrofale følger af sidste års iltsvind

Katastrofale følger af sidste års historiske iltsvind i farvandet omkring Fyn. Et område på 3500 kvadratkilometer har ikke overvundet miljøskaderne. Der er ingen eller kun lidt føde til fiskene, der er flygtet fra området. Det siger Harley Bundgaard Madsen fra Hav og Landovervågningen i Fyns Amt, til TV2 Fyn.

-

Af Anders Lifland Nørgaard og Peter Jarlsten

Katastrofale følger af sidste års historiske iltsvind i farvandet omkring Fyn. Et område på 3500 kvadratkilometer har ikke overvundet miljøskaderne. Der er ingen eller kun lidt føde til fiskene, der er flygtet fra området. Det siger Harley Bundgaard Madsen fra Hav og Landovervågningen i Fyns Amt, til TV2 Fyn.

Bunddyr vendte ikke tilbage
Iltsvindet i 2002 beskrives som det mest alvorlige i 25 år. Vandet blev så iltfattigt at hverken fisk eller bunddyr kunne leve der. Og denne gang er de altså ikke vendt tilbage.

Flere arter er væk
\"Hvor vi normalt har omkring 20 arter af smådyr, så er vi nu nede på under fem arter. Antallet af bunddyr er gået meget kraftigt tilbage\", siger Harley Bundgaard Madsen.

Stort set ingen torsk
Det rammer især fiskerne hårdt. Torsken af afhængig af bunddyr som føde.
\"Torsken er stort set uddød. Vi skal være meget heldige for at fange en tre-fire torsk på en hel dag og det er i garn på fire til fem kilometer\", fortæller garnfisker Ole Gommesen fra Kerteminde.

Problemet fortsætter mange år endnu
\"Der vil vi gå mange år før bestanden af bunddyr og fisk er oppe på de størrelser der var før iltsvindet - hvis det nogensinde sker\", siger Harley Bundgaard Madsen til TV2 Fyn. Det vil nemlig kræve flere år uden iltsvind og vandet omkring Fyn har været plaget af iltsvind de sidste 25 år, forklarer han.

Oversigt

    Oversigt