Fyns Amt plaget af indbrud

Fynboerne er blandt dem, der har størst risiko for at få indbrud i deres beboelse. Kun Roskilde Amt ligger højere end Fyns Amt, viser en opgørelse fra Jyllands-Posten.

Stort fald i antallet af indbrud i år

Fynboerne er blandt dem, der har størst risiko for at få indbrud i deres beboelse. Kun Roskilde Amt ligger højere end Fyns Amt, viser en opgørelse fra Jyllands-Posten.

Fra januar til september blev der begået 3211 indbrud i beboelser og 306 indbrud i fritidshuse i Fyns Amt. Det svare til at 1,5 indbrud pr. 100 boliger, og det betyder at der er 50 procent flere indbrud i Fyns Amt end på landsplan, hvor der kun er ét indbrud pr. 100 boliger.

"Vi ligger for højt, det har vi vidst i årevis", siger kriminalchefen hos Odense politi, Ole Højer Pedersen.

Til gengæld kan Fyns Amt glæde sig over, at antallet af indbrud falder mere end i de fleste andre amter. Fra 1999 til 2000 faldt antallet af indbrud med 11,4 procent. Kun Sønderjyllands Amt har oplevet en større nedgang i antallet af indbrud. På landsplan er antallet af indbrud uændret fra sidste år til i år.

"Det er et resultat af tre års målrettet indsats, og det er naturligvis glædeligt, at vi nu kan konstatere et pænt fald i antallet af indbrud. Denne indsats vil vi forstærke til næste år", siger kriminalchefen.

"

Oversigt

    Oversigt