Fyns Amt skal redde dyr fra trafikdød

Vejvæsenet i Fyns Amt opfordres af Miljøministeriet til at blive bedre til at registre såkaldte \"sorte pletter\", steder hvor der hyppigt er påkørelser af vildt, og lave bedre skiltning eller opsætte vildthegn.

-

I perioden 1997 til 2001 er der kun registeret 15 trafikdræbte vildtdyr på de fynske landeveje. Men dette tal afspejler ifølge Miljøministeret slet ikke de faktiske antal påkørelser. Der skønnes at mindst 5 mio. dyr hvert år bliver dræbt på de danske veje, og udgør i dag den største trussel imod den danske fauna. 

25.000 hjorte dræbes årligt
Planen \"Trafikdræbte dyr, Aktionsplan 2002\",  der er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af blandt andre Dyrenes Beskyttelse og Falck, fokuserer specielt på at mindske antallet af trafikdræbte hjorte i Danmark, som skønnes at være 25.000 årligt. Hjortene udgør de største dyr, som påkøres i trafikken, og dette problem kan afhjælpes med begrænsede ressourcer. Planen lægger op til, at dyrene skal hjælpes ved at informere bilister og etablering af faunapassager i form af tunneller eller broer ved alle nye veje.

Oversigt

    Oversigt