I det fynske folks tjeneste

Fyns Amt støtter sund kost og motion

Der skal sættes fokus på sund kost og motion i Fyns Amt. Derfor gav Fyns Amts Forebyggelsesråd torsdag økonomisk støtte til to fynske projekter, der skal oplyse borgerne om en sundere livsstil.

-

Der skal sættes fokus på sund kost og motion i Fyns Amt. Derfor gav Fyns Amts Forebyggelsesråd torsdag økonomisk støtte til to fynske projekter, der skal oplyse borgerne om en sundere livsstil.


Det ene projekt står Sundhedscentret Rytterkasernen for. De vil afholde kurser i kost og motion for efterlønsmodtagere og pensionister. På kurserne skal de ældre lære at lave sund mad og motionere. På den måde skulle deres helbredstilstand forbedres væsentligt. Projektet har fået 69.966 kroner.


Det andet projekt, som Haarslev Gymnastikforening står for, har fået 56.400 kroner. Ideen er en ny aktivitetsform, hvor bedsteforældre, forældre og børn skal mødes en gang om ugen. Tre gange om måneden motionerer de sammen og en gang laver de sund mad til hele familien. Gymnastikforeningen håber på, at kurserne kan være med til en livsstilsændring hos familierne.