Fyns Amt svarer minister igen

Fyns Amt afviser at gøre noget ulovligt ved at opkræve gebyr for gravide kvinders deltagelse i fødselsforberedelse. Amtet fik så langt tilbage som i 1990 indenrigsministeriets ord for, at de kunne kræve pengene.

-

Fyns Amt afviser at have gjort noget ulovligt ved at opkræve gebyr for gravide kvinders deltagelse i fødselsforberedelse. Amtet fik så langt tilbage som i 1990 indenrigsministeriets ord for, at de kunne kræve pengene.

Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er i Jyllands-Posten fredag ude med riven efter fem amter, heriblandt Fyn, fordi de kræver gebyrer fra vordende mødres deltagelse i fødselsforberedelse. Han mener, det er ulovligt.

Men Fyns Amt har papir på, at det er tilladt, og har haft det siden 1990, da en borgerlig regerings indenrigsminister sagde god for ordningen.

I et brevet hedder det blandt andet:

\"I denne anledning skal Indenrigsministeriet udtale, at amtskommunen uden lovændringer kan indføre betaling for fødselsforberedende undervisning.\"

I Fyns Amt vækker ministerens kontante udmelding overraskelse.

\"Jeg finder det besynderligt, at indenrigsministeren kommer med den slags beskyldninger uden at have sin research i orden\", siger formanden for sygehusudvalget i Fyns Amt,  Poul Erik Svendsen(S).

Oversigt

    Oversigt