Fyns Amt vil i dialog med fynboerne

Fyns Amt skal være landets førende amt, når det gælder åbenhed, gennemsigtighed og borgerindflydelse. Amtsborgmester Jan Boye har udfærdiget et ambitiøst og detaljeret forslag, der har som målsætning at øge fynboernes demokratiske engagement.

-

Fyns Amt skal være landets førende amt, når det gælder åbenhed, gennemsigtighed og borgerindflydelse. Amtsborgmester Jan Boye har udfærdiget et ambitiøst og detaljeret forslag, der har som målsætning at øge fynboernes demokratiske engagement.


Fyns Amt skal gennemsyres af åbenhed og gennemsigtighed på alle niveauer. Fremover skal borgerne kunne følge med i beslutningsprocesserne i både administrationen og i de politiske organer.


Nyt mødetidspunkt
Sådan lyder Jan Boyes vision for projektet, der bliver kaldt \"det åbne amt\". På mandag skal det nyvalgte amtsråd behandle amtsborgmesterens vision. Og allerede på det første møde kan borgere og politikere mærke de nye toner, da amtsrådets møde er flyttet fra kl. 10.00 til kl. 16.00.


Men mødetidspunktet er kun starten, hvis amtsrådet ellers bakker op om forslaget \"det åbne amt\".


Dialog via nettet
Amtsborgmesteren foreslår blandt andet at:



  • pressen skal kunne optage og sende fra amtsrådsmøderne - blandt andet på nettet.
  • der skal laves \"borgerdialog\", hvor borgerne kan stille spørgsmål til amtsborgmester og udvalgsformænd via internettet.
  • borgerne skal kunne få tilsendt politiske dagsordner, referater, bilag og pressemeddelelser via mail.
  • politikerne skal deltage i høringer, politiske debatter og borgermøder.

Åbenhed i forvaltningen
I Fyns Amts forvaltning skal borgerne kunne følge adminstrationen og sagsbehandlingen gennem blandt andet:



  • åbne postlister
  • udnyttelse af IT, så borgerne kan følge deres sager gennem administrationen
  • klare mål på tider for sagsbehandling og henvendelser
  • større åbenhed over for pressen
  • besøgsordninger på amtsgården og amtsinstitutioner
  • selvbetjening via internettet

Samtidig skal Fyns Amt forstærke indsatsen for at tiltrække kvalificerede medarbejdere. De ansattes opgave bliver blandt andet at virke som en slags ambassadører for amtet.

Oversigt

    Oversigt