Fyns biskop: Vi skal vise tillid

Biskop for Fyens Stift, Tine Lindhardt, opfordrer efter weekendens terrorangreb til at vi alle viser tillid og står sammen.

I udtalelsen fra Tine Lindhardt, skriver biskoppen blandt andet, at hun som resten af samfundet er forfærdet over weekendens terrorangreb.

Hun roser politiets indsats, men påpeger samtidig at det er alles opgave at sikre det åbne og fredelige samfund.

- Det er vigtigt, at vi på tværs af religiøse og politiske skel står sammen for fredelig sameksistens. Vi må ikke lade den forfærdelige hændelse få lov til at skabe mistillid eller fjendskab mellem os, men sammen stå op imod terrorens mørke, med respekt for frihed og demokrati, skriver biskoppen.

Oversigt

    Oversigt