Fyns klogeste klasse

I dag dyster 8 sjetteklasser fra hele Fyn om at blive den klogeste. Ideen er at det skal være smart at vide noget.

I den regionale udgave af den landsdækkende paratvidenskonkurrence Smart Parat Svar vælger klasserne hver et hold, der får 20 sekunder til at svare rigtigt på tre spørgsmål. Hvad hedder verdens største hav? Hvor mange deltagere er med i Hunger Games?

 
 

Den seneste forskning fra Århus Universitet  fra 2010 viser, at flere børn læser ugentligt, men færre børn læser hver dag. Og Bøgerne er oppe mod computer og digitale enheder, som børn oftere vælger fremfor bøgerne, jo ældre de bliver.

Fra Middelfart er det Vestre Skole’s hold ”Lets do it”, der er i den fynske finale. Her har eleverne i 6.a arbejdet i dybden med både skønlitteratur og faglitteratur.

-De bliver tvunget til at tænke over flere ting i bøgerne end ved hurtigt at finde det på nettet. Det handler om at gå i dybden, siger 6.a.'s lærer Maria Kaibinger

Elever foretrækker humor og gys

Ifølge tallene fra Stine Reinholdt Hansens afhandling på Århus Universitet, så foretrækker børn først og fremmest at læse seriebøger og bøger med humor og gys. Og flere børn ville læse mere, hvis der var mere tid og flere bøger med emner, de interesserede sig for.

Ny forskning siger, at børn foretrækker at læse serier og bøger med gys og humor
Ny forskning siger, at børn foretrækker at læse serier og bøger med gys og humor

I SmartParat Svar er der både faglige spørgsmål om f.eks geografi eller kongehuset, men også indenfor skønlitteratur.

På Vestre Skole er eleverne i 6.a mere eller mindre blevet tvunget til at læse bøger. Deres lærer har præsenteret en hel kasse med en fagbog til hver, som de har fordybet sig i.

Vi har nogle skrappe hoveder og vi synes at konceptet er godt.

Hver elev er så blevet ekspert indenfor et bestemt område og har givet sin viden videre til klassens hold. En strategi, deres lærer Maria Kaibinger tror på: 

-Jeg tror det handler om at gøre bøgerne mere spiselige og præsentere dem, så de står til rådighed for eleverne og man ikke selv skal ind og finde dem på biblioteket.

Stigende interesse

Der har været en stigende interesse for konkurrencen i år med flere nye kommuner tilmeldt. Sidste år var 6 kommuner repræsenteret i finalen, i år er de 8. En af de nye kommuner er Langeland, der bliver repræsenteret i den fynske finale med  ”Team Ørsted” fra Rudkøbing.

- Vi har nogle skrappe hoveder og vi synes at konceptet er godt, siger lærer Hanne Hansen.

De fynske mestre vinder en præmien er fra Odense Zoo, som giver en overnatning for hele klassen på Savannen. På Landsplan har i alt 533 klasser været tilmeldt konkurrencen og de regionale vindere går videre til landsfinalen i Odense den 3. februar.

De fynske deltagere

Kan du svare på spørgsmålene? Test dig selv her

 

 

 

 

Oversigt

    Oversigt