I det fynske folks tjeneste

Fyns klogeste skolebørn bor på Ærø

Skoleeleverne på Ærø er åbenbart rigtigt flittige. Øens 9. klasse har i hvert fald Fyns bedste karaktergennemsnit.

På Ærø er skoleeleverne lidt flittigere end på resten af Fyn. De har i hvert fald et højere karaktergennemsnit.

Det viser Undervisningsministeriets seneste optælling af afgangsprøvekarakterer for landets 9. klasser fra 2008. Det skriver Fyns Amts Avis.

Set i national målestok ligger Ærø på en 20. plads ud af landets 98 kommuner, og er altså også placeret som Fyns bedste.

Tidligere skoleinspektør og eksborgmester Jørgen Otto Jørgensen glæder sig over resultatet.

- Jeg tror, at årsagen er, at vi har dygtige lærere, et rimeligt timeantal, og så er der afsat timer til andet end undervisning som lejrskole og andre aktiviteter, så de unge er tilfredse med at gå i skole, siger han.

Eleverne på Ærø har et karaktergennemsnit på 6 ,6.