Nordfyns Gymnasium skriver iværksætteri på skemaet for flere fynske folkeskoler onsdag.
Det er nemlig ikke for tidligt at introducere elever i 9. og 10. klasse for livet som selvstændig ifølge rektor på Nordfyns Gymnasium, Kurt René Eriksen.
- De unge har brug for allerede nu at se, hvor langt man kan komme som iværksætter.
- Jeg mener ikke, det er for tidligt. Det er udmærket, at de i en ret tidlig alder får blik for, hvilke muligheder, de har, fortæller rektoren til TV 2/FYN.
En af eleverne, der lytter på intenst med i gymnasiets aula, er Niklas Schmidt Pedersen fra 9.B på Sletten Skole. Han drømmer nemlig om at være sin egen chef.
- Jeg drømmer om at blive iværksætter og få en virksomhed, jeg kan se udvikle, fortæller han.