I det fynske folks tjeneste

Fyns Politi efterlyser 16-årig dreng

Siden onsdag aften har en 16-årig dreng været forsvundet. Fyns Politi efterlyser ham i hele landet.

En 16-årig dreng fra Middelfart efterlyses af Fyns Politi. Foto: Alexander Aagaard

Den 16-årige er fundet i god behold. Læs mere her:

Læs også Forsvundet 16-årig fundet i god behold

En 16-årig dreng forlod onsdag aften en institution i Middelfart. Siden da er han ikke blevet set, og nu efterlyses han af Fyns Politi.

Fyns Politi skriver på Twitter, at den unge dreng formentlig er sammen med andre unge, men man ved ikke, om han fortsat er på Fyn. Eftersøgningen rækker derfor ud i hele landet.

Læs også 14-årig savnet pige fra Fyn blev fundet i Sverige

Signalement

Den 16-årige er afhængig af medicin, og ifølge politiet er han mentalt yngre end 16 år.

Han beskrives som 170 centimeter høj og spinkel af bygning. Da han forlod institutionen var han iført sort Peak Performance-jakke, hvid t-shirt og camouflagefarvede bukser.

Hvis man mener, man har set den 16-årige eller har andre oplysninger, der kan hjælpe politiet til at finde ham, kan man kontakte politiet på telefon 114.