Fyns Politi jagter jysk drabsmand

Den formodede drabsmand til drabet på en 43-årig kvinde i Lindved i Østjylland bliver torsdag formiddag jagtet af Fyns Politi.

I følge TV2/Fyns kilde er den formodede drabsmand set i en grå BMW 528 stationcar på vej mod Fyn. Han er muligvis bevæbnet.

Fyns Politi bekræfter, at betjente deltager i jagten, men vil ikke fortælle, hvor mange biler, der er sendt ud efter manden.

En politihelikopter er også sat ind i jagten.

Manden jagtes

Den 43-årige kvinde blev ved halv seks tiden torsdag morgen fundet skudt i sit hjem i Lindved ved Hedensted.
Kvindens mand var til gengæld ikke hjemme, og det er ham politiet jagter hen over Fyn.

Mandens bil har i følge Sydøstjyllands Politi registreringsnummer XK 52 723

Oversigt

    Oversigt