I det fynske folks tjeneste

Fyns Politi: Køreskolerne har styr på det

De fynske køreskoler kører godt. Sådan lyder meldingen fra Fyns Politi efter en række kontroller først på ugen.

Foto: Anders Høgh

Fyns Politi har mandag og tirsdag i denne uge gennemført en en række kontroller af køreskoler i politikredsen. Kontrollen viste, at så godt som alle kontrollerede køreskoler lever op til deres forpligtelser i forbindelse med undervisningen af deres elever, skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Fyns Politi gennemførte en stikprøvekontrol af skolevogne i Odense, Svendborg, Assens og Nyborg kommuner. Politifolkene tjekkede lektionsplanen og gennemførte også et tjek af køretøjet og skolevognsudstyret.

Der blev kun givet én påtale og fundet en sag vedrørende mangelfuld udfyldelse af lektionsplan.

- Det betyder, at vi her i politikredsen har nogle køreskoler, hvor eleverne faktisk lærer det, de skal under betryggende forhold. Det er selvfølgelig vigtigt, hvis de skal blive gode trafikanter, siger vicepolitiinspektør Richardt Jakobsen, leder af Færdselsafdelingen i Fyns Politi.

Læs også Politiet jagter kortere ventetid på køreprøver

Dumpeprocenten på Fyn er blandt de laveste

Fyns Politioplyser samtidig, at kredsens køreskoler har en af landets laveste dumpeprocenter til kørekort i Kategori B - almindelig bil. Her er dumpeprocenten på omkring 30 procent.

- Det viser for os, at køreskolerne har formået at fastholde et højt niveau i køreundervisningen, til trods for en stor tilgang af elever efter indførelse af de nye regler, der har givet 17-årige mulighed for at erhverve kørekort, siger Richardt Jakobsen.

Dumpeprocenter for samtlige politikredse - alle kørekorttyper: