Fyns Politi mangler folk

Fyns Politi mangler 54 betjente, og samtidig er korpset ramt af sygdom og stress.

- Vi er helt i bund i øjeblikket. Det er en kendsgerning, at vi er for få i forhold til normeringen, men vi kan jo ikke bare gå ud på gaden og ansætte folk. Vi er nødt til at vente, til de er uddannede, siger chefpolitiinspektør John Jacobsen fra Fyns Politi til Fyns Amts Avis.

Samtidig vil klima-topmødet i København i efteråret dræne Fyns Politi yderligere for mandskab.

- Vi er begyndt at se en tendens til længerevarende sygdomme som blodpropper og stress blandt politifolkene. Det kan jo ikke passe, at man skal blive syg af at gå på arbejde, siger Steffen Daugaard, formand for Fyns Politiforening. 

Der er ansat 600 betjente ved Fyns Politi, så de ledige stillinger svarer næsten til hver tiende stilling.

Oversigt

    Oversigt