I det fynske folks tjeneste

Fyns Politi mørklægger egne svigt

Når borgere ringer til politiet med akut brug for hjælp, men nægtes udrykning, undlader politiet ofte at føre det ind i døgnrapporten.

Politiet fører ikke alle alarmopkald ind i døgnrapporten.

Ofte noteres anmeldelserne altså slet ikke, selv om de burde, og dermed kan politiet skjule sporene i sager om politisvigt. Det skriver Berlinske Tidende.

Forgæves opkald fra Langeland

Borgere på Langeland har foretaget op mod fem gange så mange akutte opkald til politiet, end politiet har registreret.

Politidirektør Poul Løhde for Fyns Politi vedstår, at politiet ofte ikke har noteret anmeldelserne.

- Ligesom døgnrapporten beskriver, hvad der bliver rykket ud til, skal den nu også beskrive, hvad der ikke rykkes ud til. Det er jo dumt, når folk klager over manglende udrykning, at vi ikke kan finde sagerne i døgnrapporten, siger Poul Løhde til Berlingske Tidende. Han kalder det "piskenødvendigt" at få registreret de vigtige oplysninger, så hele debatten om politiets evne til at rykke ud bliver mere nuanceret.