I det fynske folks tjeneste

Fyns Politi ransager berygtet bande-adresse

Fyns Politi ransagede Black Armys klubhus ved Nyborgvej 140 i Odense.

Fyns Politi ransager grunden ved Nyborgvej 140 i Odense.

1 af 3

Fyns Politi ransager adresse på Nyborgvej i Odense. Målet er medlemmer af banden Black Army.

Fyns Politi begyndte fredag klokken 10.15 med at ransage en ejendom på Nyborgvej 140 i Odense. Ransagningen sker som led i en aktion mod bandemiljøet, oplyser Fyns Politi.

Adressen har forbindelse til gruppen Black Army, der udspringer fra det kriminelle miljø i Vollsmose i Odense. Ifølge TV 2/FYNs reporter er over 20 politibetjente samlet på stedet.

Narkohunde gennemsøger hele området, og der bliver ledt i affald og tagrender og gravet i haven.

Der er før fundet narko på et lejemål på adressen Nyborgvej 140, og Fyns Politi har adskillige gange forbudt adgang til adressen.

- Vores mål i dag er at undersøge, om der er ulovlige våben, siger politikommissær Thomas Anderskov fra Fyns Politi.

Aktionen sluttede omkring klokken 14.00.

Ved du noget? Så send os et tip