I det fynske folks tjeneste

Fyns Politi: Ryster ikke over Rushdie-besøg

Den kontroversielle forfatter Salman Rushdie besøger Odense til august som vinder af H.C. Andersen Litteraturpris.

Den kontroversielle forfatter Salman Rushdie besøger Odense til august som vinder af H.C. Andersen Litteraturpris.

Den britisk-engelske forfatter fik i går lovning på H.C. Andersen Litteraturpris. Den skal overrækkes i Odense 17. august - men selvom den dag skal være en festdag, så kan der også komme lidt malurt i bægeret.

Salman Rushdie er nemlig særdeles upopulær i flere muslimske kredse efter han helt tilbage i 1988 skrev bogen "De Satanistiske Vers". Den anses for at være blasfemisk, og er blevet forbudt i flere lande. Og af den grund kan Rushdie også være et oplagt mål for terror, når han kommer til Odense til august.

Fyns Politi tager dog besøget ganske roligt.

- Vi har ikke planlagt noget endnu. Vi forholder os altid til de oplysninger vi modtager fra PET, og så træffer vi vores forholdsregler efter det, fortæller chefpolitiinspektør John Jacobsen til TV 2/Fyn.

Foruden hæderen modtager Salman Rushdie blandt andet af en bronzeskulptur af Den Grimme Ælling og en check på 500.000 kroner.

Læs mere om Salman Rushdie

Ved du noget? Så send os et tip