I det fynske folks tjeneste

Fyns Politi sender igen mandskab til København

Rigspolitiet har anmodet Fyns Politi om fra torsdag at sende betjente til København. Det fortæller tillidsmand til TV 2/FYN.

Fynske betjente skal fra i dag sendes til København i forbindelse med det forhøjede sikkerhedsniveau.

Det har Rigspolitiet anmodet om onsdag, fortæller Kurt Bønnelykke Nielsen, der er tillidsmand ved Fyns Politi.

Anmodningen kommer i kølvandet af, at de fynske betjente tidligere i år blev sendt til Rødby for at hjælpe med flygtningesituationen og til København efter terroranslaget i februar.

Det har betydet, at betjentene har oparbejdet en enorm overarbejdspukkel på grund af det øgede terrorberedskab i København. Det viste tal som TV2/FYN i september fik aktindsigt.

Ved Fyns Politi forholder de sig dog indtil videre i ro, fortæller Kurt Bønnelykke Nielsen.

Chefpolitiinspektør Sten Skovgaard Larsen bekræfter oplysningerne overfor TV 2/FYN.

TV 2/FYN erfarer, at det drejer sig om 11 betjente, der skal tage 12 timers vagter ved den franske ambassade.

Ved du noget? Så send os et tip