I det fynske folks tjeneste

Fyns Politiforening utilfreds med overenskomst

En lønstigning på 12,9% spredt over de næste fire år er ikke nok til at tilfredsstille især de unge betjente nederst på rangstigen, frygter Fyns Politiforening. 

Formand for Fyns Politiforening, Hans Illum Hansen, frygter, den nye overenskomst vil skabe utilfredshed blandt de yngre betjente

Frygter medarbejderflugt

Overenskomsten for statsansatte er næsten færdigforhandlet, men ifølge Fyns Politiforening kan den blive svær at få vedtaget på politiets kongres.

Det er især lønforhandlingen, der ikke lever op til især de unge betjentes forventninger. Og hvis betjentene ikke er tilfredse med overenskomsten, frygter politiforeningen en medarbejderflugt blandt især de yngre, nystartede betjente.
"De unge betjente har talt meget om at søge over i det private, hvis der ikke kommer en tilstrækkelig lønforhøjelse," udtaler formand for Fyns Politiforening, Hans Illum Hansen, til TV2/Fyn.
"Vi bliver nødt til at forhandle en ordentlig løn, så vi kan fastholde og rekruttere medarbejdere, når nu vi ikke har folk nok i forvejen."