Fyns rigeste kommune: Vil give hver familie 6.500 kroner

Konservative vil sænke skatten i Middelfart Kommune med en procent. Rød blok og Venstre stritter imod.

Med et millionoverskud på bundlinjen og lav ledighed går det godt rent økonomisk i Middelfart, der kan glæde sig over at være Fyns rigeste kommune.

Derfor bør kommunen også sænke skatten, mener Konservative, der vil give hver familie 6.500 kroner mere i lommen ved at sætte skatten ned med en procent. 

- Vi har en kassebeholdning, der ligger dobbelt så højt som det, man tilråder. Vi har leget sparekasse for borgerne i Middelfart, som har fået lov til at betale for meget i skat i forhold til det, der skulle til at drive kommunen, siger Morten Weiss-Pedersen (K).

SF: Hellere et loft på 24 elever

Det er dog ikke en god idé, mener SF.

- Hvis vi siger, vi gerne vil have velfærd, vil vi gerne nedsætte hallejen for foreninger. Vi vil gerne være med til at få et loft på 24 elever i folkeskolen. Vi vil gerne være med til at renovere Strib Bibliotek, men skal vi have skattelettelser, er det nogle af de prioriteringer, vi ikke kan få igennem, siger Mikkel Dragmose (SF).

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Konservative håber at finde opbakning til skattelettelser blandt de andre borgerlige, men Venstre er heller ikke klar til at sænke skatten.

- Vi kan høre, at der er en masse ting på vores driftsområder og vores kerneområder, som ikke er i orden. Vi ligger meget lavt på ældreområdet, børneområdet og fritidsområdet, siger Regitze Tilma (V).

Hun vil først have styr på kerneområderne i kommunen, før hun vil begynde at snakke om at sænke skatten.

Se hele debatten og skat og skoler herunder: 

 

 

Oversigt

    Oversigt