I det fynske folks tjeneste

Fyns største svineproducent kæmper med indtjeningen

Arkiv.

En af Danmarks største svineproducenter, Vestfynske Eskelund A/S, oplever fremgang efter fatalt 2014. Men formuen er stadig i minus.

Det er svært at være svineproducent i Danmark. Blandt andet på grund af de svingende priser på svin grundet  EU´s og Ruslands gensidige handelsboykot

Det er også noget de kan mærke ved Fyns største svineproducent.

Landbrugsvirksomheden Eskelund A/S, som i Danmark har 130.000 slagtesvin i deres daglige produktion, leverede i 2015 et resultat på 3.657.000 kroner. Det er en væsentlig fremgang fra året før, hvor de i udgangen af 2014 blødte røde tal på rundt regnet 40.590.000 kroner. 

Eskelund koncernen er også medejeraf landbrugsvirksomheder i Tjekkiet, Slovakiet, Polen og Ukraine. 

Nedgang for svin 

I virksomheden Tjekkiet Invest, som primært producerer slagtesvin, har 2015  ikke været et godt år.  Virksomheden kom ud med et underskud på 364.000 kroner. 

Det er dog ikke så stort et underskud, som mange danske svineproducenter har oplevet de seneste år. 

 

 

 

Som grafen viser, svinger svineproducenternes evne til at tjene penge meget år efter år. 

Tilgengæld går Eskelunds kyllingeproduktion i Tjekkiet rigtig godt. Selskabet Moravia leverede i 2015 etEt andet resultat på 2.561.000 kroner. 

Formue bløder 

Eskelunds resultat fra 2015 betyder, at virksomhedens egenkapital nu ligger på minus 25.917.000 kroner. 

Eskelund skriver således om årets indtjening: 

- Årets resultat har ikke levet op til forventninger, men anses for tilfredsstillende markedsforholdene taget i betragtning. 

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra selskabets direktør Erling Eskelund Lerche-Simonsen.

Ved du noget? Så send os et tip