Fyns trediestørste fortidsminde fundet

Et kæmpe mysterium. Sådan betegner arkæologer Fyns trediestørste fortidsminde, der er fundet ved Årslev i forbindelse med anlæggelsen af motorvejen mellem Odense og Svendborg. En 3 meter bred og 1,5 meter dyb grøft, der kan følges over en 600 meter lang strækning, giver arkæologerne hovedbrud. De står nemlig bogstaveligt talt helt på bar bund med fundet.

-

Et kæmpe mysterium. Sådan betegner arkæologer Fyns trediestørste fortidsminde, der er fundet ved Årslev i forbindelse med anlæggelsen af motorvejen mellem Odense og Svendborg.

En 3 meter bred og 1,5 meter dyb grøft, der kan følges over en 600 meter lang strækning, giver arkæologerne hovedbrud. De står nemlig bogstaveligt talt helt på bar bund med fundet.

Årslevgrøften, som fortidsmindet er blevet døbt, er fra førromersk jernalder - det vil sige ca. 200 år f.Kr. fødsel. Men hvad grøften er blevet anvendt til, grubler arkæologer fra Odense Bys Museer lige nu over.

Et af budene lyder på, at grøften er en eller anden form for markering af en grænse mellem to jernalderbebyggelser.

Det er Fyns trediestørste fortidsminde. Kun stenalder-kultanlægget ved Sarup på Sydvestfyn og vikingeborgen på Nonnebakken i Odense overgår Årslevgrøften.

 

Oversigt

    Oversigt