Fynsk affære var injurie

Dansktop-sangeren Richard Ragnvald vandt mandag i Københavns Byret en injuriesag mod ugebladet Se og Hør for en sladderhistorie om en udenomsægteskabelig affære med en kvinde fra Odense.

-

Dansktop-sangeren Richard Ragnvald vandt mandag i Københavns Byret en injuriesag mod ugebladet Se og Hør for en sladderhistorie om en udenomsægteskabelig affære med en kvinde fra Odense.

Den koster nu chefredaktør Henrik Qvortrup og en journalist dagbøder og en erstatning til Ragnvald på 60.000 kr. skriver Ritzau.

Med dommen ligger det til, at Se og Hør må yderligere til lommerne. Det kvindelige offer for den opdigtede affære, en zoneterapeut fra Odense, har nemlig også anlagt injuriesag mod bladet.

Dommer Anette Burkø idømte chefredaktør Qvortrup dagbøder på i alt 30.000 kr., mens han og journalisten bag historien om sangeren og zoneterapeuten sammen skal udrede erstatningen samt betale sagsomkostningerne på 14.000 kr.
/ritzau/

Oversigt

    Oversigt