I det fynske folks tjeneste

Fynsk affaldsgigant får flere industrikunder

Marius Pedersen omsætter fortsat for over en milliard danske kroner inden for affald og genbrug.

Marius Pedersen A/S, der lever af genbrug og affaldssortering, oplevede en mindre tilbagegang i omsætning og indtjening sidste år.

Marius Pedersen A/S med base i Ferritslev på Fyn, er stadig landets største koncern inden for affaldshåndtering og recykling.

Men 2015 bød på en mindre tilbagegang i omsætning og indtjening.

Omsætningen faldt med 44 millioner kroner til godt en milliard kroner, mens indtjeningen blev reduceret fra 183 til 176 millioner kroner før skat.

Ifølge ledelsen var markedet i Tjekkiet og Slovakiet stabilt og tilfredsstillende, og markedet for industriaffald  udviklede sig godt i modsætning til håndteringen af kommuanlt affald, der var ramt af lave udbudspriser.

Derimod har recykling og sortering været påvirket af svingningerne i råvarepriserne på verdensmarkedet.

Ifølge Marius Pedersen har de danske kommuner ikke rigtig effektueret regeringens politik om at genbruge mere kommunalt affald, og det kunne den fynske koncern godt have tænkt sig for at skabe mere omsætning.

Ved udgangen af 2015 overtog Marius Pedersen nogle af Miljøteams industrikunder, og man har med virkning fra 1. januar i år fået en stor kontrakt med Århus Kommune.

Marius Pedersen-koncernen har en egenkapital på 1,1 milliarder kroner.

 
 

  

  

 

Ved du noget? Så send os et tip