Fynsk aktivist i aktion igen

Den 21-årige greenpeace-aktivist Anne Marie Rasmussen fra Langeland er endnu engang gået i aktion mod USAs planer om at opbygge et forsvar mod missilangreb. Tidligt tirsdag morgen trængte Anne Marie Rasmussen ind på en amerikansk base i North Yorkshire i England.

-

Den 21-årige greenpeace-aktivist Anne Marie Rasmussen fra Langeland er endnu engang gået i aktion mod USAs planer om at opbygge et forsvar mod missilangreb. Tidligt tirsdag morgen trængte Anne Marie Rasmussen ind på en amerikansk base i North Yorkshire i England.


Storm på militærbase


Klokken halv seks tirsdag morgen stormede 100 greenpeaceaktivister den amerikanske militærbase i England. Menwith Hill basen i nærheden af Harrogate, skal efter planerne spille en aktiv rolle i USAs stjernekrigsprojekt.


Halvdelen af greenpeace-gruppen trænge frem til modtagestationen og lænkede sig til taget. Den anden gruppe - med Anne Marie Rasmussen - blev anholdt,  men hurtigt sat på fri fod igen. Derpå stormede gruppen basen igen.


Fængselophold skræmmer ikke


Det er kun halvanden måned siden Anne Marie Rasmussen blev løsladt fra et fængsel på Marschall-øerne i Stillehavet. Dengang blev hun idømt 30 dages fængsel for at have trængt ind på en amerikansk militærbase.


Men oplevelserne i det primitive fængsel har ikke skræmt den fynske aktivist:


\"Overhovedet ikke. Nu er vi i Europa, og selvom politiet har været ekstremt voldelige i dag, så tror jeg ikke at jeg bliver idømt fængselsstraf for denne aktion\", siger Anne Marie Rasmussen fra North Yorkshire.


Tirsdag eftermiddag forberedte aktivisterne sig på endnu en storm på den amerikanske militærbase. Og Anne Marie Rasmussen er indstillet på at bruge hele sin sommer på aktioner mod missilskjoldet.


 

Oversigt

    Oversigt