I det fynske folks tjeneste

Fynsk aktivist løsladt i USA

Den 21-årige fynske Greenpeace-aktivist Anne Marie Rasmussen er blevet løsladt fra fængslet i Miami. Det sker efter retten i Florida har afvist to grove sigtelser, som kunne have betydet flere års fængsel.

-

Den 21-årige fynske Greenpeace-aktivist Anne Marie Rasmussen er blevet løsladt fra fængslet i Miami. Det sker efter retten i Florida har afvist to grove sigtelser, som kunne have betydet flere års fængsel.


Anne Marie Rasmussen var sammen med 14 andre aktivister blevet fængslet for at lave en aktion mod et fragtskib, der ulovligt forsøgte at transportere mahogni-træ til USA.


Grunden til at Anne-Marie Rasmussens løsladelse var at retten i Miami mandag afviste to grovere sigtelser, som kunne give flere års fængsel. Det fortæller Greenpeace talsmanden Robert Schmidt til DR Fyn. Han betegner løsladelsen som en radikal drejning i sagen. 


\"Vi stod med nogle meget tunge sigtelser så sent som mandag eftermiddag, hvor der skulle være et retsmøde kl. 14.30 i Miami - og her valgte dommeren, at lade de to hårde sigtelser falde og i stedet rejse en ny. Det betød, at Marie kunne forlade fængslet\" fortæller Robert Schmidt til DR Fyn.


Anne Marie Rasmussen, der stammer fra Langeland, hviler nu ud efter fængselsopholdet, inden hun begiver sig hjem mod Danmark. Hun har tidligere været med i flere Greenpeace aktioner rundt om i verden.


 


 


.

Ved du noget? Så send os et tip