I det fynske folks tjeneste

Fynsk anti-militarist amok på britisk jagerfly

Den 48-årige danske anti-militarist Ulla Røder fra Odense blev onsdag varetægtsfængslet og indsat i Cornton Vale Prison i den skotske by Stirling for at slå løs med en hammer på et britisk jagerfly på Leuchars flyvebasen nær Dundee.

-

/ritzau/

\"Vi har hørt, at der skete skader på flyet for 30 millioner pund\", siger Jane Tallents fra græsrodsorganisationen Trident Ploughshares til Ritzau.

Ulla Røder er fra Odense, men bor i Skotland. Hun er kendt for sine ikke-voldelige aktioner mod britiske atomvåben-baser.

Myndighederne beskylder hende for vandalisme. Danskeren skal foreløbigt sidde fængslet i en uge, hvorefter hendes sag skal for en højere retsinstans, oplyser Jane Tallents.