I det fynske folks tjeneste

Fynsk app mod madspild præmieret

Et hold studerende fra SDU blev torsdag 50.000 kroner rigere, da deres app blev kåret som den bedste i en landsdækkende konkurrence. Det lille program giver kanontilbud og mindsker madspild.

Det lille program, der kan installeres på smartphones, giver gode tilbud fra supermarkederne på fødevarer, der er tæt ved at overskride datoen for sidste salgsdato. Dermed kan forbrugerne sparer masser af penge, og samtidig kan supermarkederne undgå at smide for gammelt mad i containeren.

Torsdag blev appen fra butiksiden.dk præmieret med to gange 25.000 kroner. De ni studerende bag ideen fik både 1. pladsen og publikumsprisen, da Venture Cup finalen løb af stablen torsdag aften på odense Rådhus. I alt 375 hold fra landets universiteter har deltaget i konkurrencen, og 20 var udvalgt til finalen.

Læs mere om www.butiksiden.dk her

Men de studerende fra SDU løb også med sejren i kategorien Cleantech & Environment. Her har et hold studerende udviklet appen RoboWeed Support, hvor landmænd med mobilen kan tage et billede af deres afgrøder, og fra en online tjeneste få lynhurtig besked på, hvilke sprøjtegifte, der skal bruges på marken. I følge holdet bag RoboWeed, kan programmet nedsætte brugen af sprøjtegifte med 40 procent.

Rikke Berg, der er leder af SDUs nyoprettede enhed SDU-erhverv, glæder sig over den udbytterige finale.

- SDU har gennem flere år satset på at udvikle entreprenørskab og iværksætteri hos vores studerende. Det er dejligt at se, at det bærer frugt på en dag som i dag. Med etableringen af SDU Erhverv har vi nu fået en endnu bedre mulighed for at bygge bro mellem erhvervslivet og vores forsknings- og undervisningsmiljøer, siger hun.

Ved du noget? Så send os et tip