I det fynske folks tjeneste

Storken kommer: Fynsk babyboom på vej - men det presser økonomien

Antallet af 0-5-årige forventes at stige markant frem mod 2025. I flere fynske kommuner vil børnetallet stige med mere end ti procent, og det presser økonomien.

Storken har travlt på Fyn. I Odense vil antallet af småbørn stige med over 20 procent de kommende år. Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Storken er på overarbejde overalt i Danmark. For der kommer flere og flere småbørn rundt om i landet - også i de fynske hjem.

I flere af de fynske kommuner vil antallet af børn mellem nul og fem år stige med over ti procent frem mod 2025.

Det viser en ny Momentum-analyse på baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning. Babyboomet kan presse kommunerne, mener en kommunalforsker.

 

Kommunerne bliver derfor nødt til at øge antallet af pædagoger og sidenhen lærere for at kunne håndtere
det stigende antal børn.

Kurt Houlberg, kommunalforsker ved VIVE

 

- Det er glædeligt, at folk får børn, ikke bare for forældre og bedsteforældre, men også for samfundet, da
det jo er fremtidens skatteborgere. Men på den korte bane lægger det stigende antal børn pres på kommunernes økonomi, i og med at barnet i første omgang skal have mulighed for at blive passet og siden hen at starte i skole, siger kommunalforsker ved VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd Kurt Houlberg til Momentum og uddyber:

- Kommunerne bliver derfor nødt til at øge antallet af pædagoger og sidenhen lærere for at kunne håndtere det stigende antal børn. Samtidig kan der være behov for fysiske kapacitetsforøgelser, hvor det er meget muligt, at man i mange kommuner bliver nødt til at bygge eller udbygge daginstitutioner og skoler.

 

  Foto: Lars Møller / Ritzau Scanpix

 

Så meget stiger børnetallet i din kommune

 

Odense er den fynske kommune, hvor stigningen er størst. Her vil der komme over 20 procent flere 0-5-årige frem mod 2025. Men også Middelfart, Assens, Faaborg-Midtfyn og Nyborg vil opleve markant flere helt små børn de kommende år. Her forventes en stigning på over ti procent.

 

For Svendborgs, Nordfyns' og Kertemindes vedkommende er antallet lige under ti procent. Langeland kan også se frem til flere nye beboere med en stigning på 2,7 procent.

Kun Ærø vil opleve et fald i antallet af småbørn på 3,5 procent.

 

 

Kurt Houlberg fortæller, at årsagen til babyboomet skal findes blandt de store årgange fra slutfirserne, der nu er i den fødedygtige alder. Ligesom den økonomiske optur er medvirkende til, at flere får børn nu.

Så hvis vi skal levere den samme kvalitet, som vi gør i dag, vil det komme til at koste mange penge

Jacob Bundsgaard, formand for KL

 

Flere børn og flere ældre
 

Formand for KL, Jacob Bundsgaard, glæder sig over det stigende antal børn, men han er også bekymret for kommunernes muligheder for at løse de problemer, der kommer, når man samtidig med babyboomet får flere  ældre.

- Det er godt, at der fødes flere børn, og vi lever længere, men det er også et faktum, at disse aldersgrupper er dem, der trækker allermest på de kommunale ydelser. Så hvis vi skal levere den samme kvalitet, som vi gør i dag, vil det komme til at koste mange penge, siger Jacob Bundsgaard.

Han mener derfor, at der ikke er nogen vej udenom for landspolitikerne. De bliver nødt til at foretage nødvendige økonomiske og politiske prioriteringer.
 

Flere penge, tak
 

Ifølge kommunalforsker Kurt Houlberg kommer det til at kræve flere penge udefra, hvis ikke kommunerne skal skære på andre områder for at finde penge til flere børn og flere ældre.

- Som kommunernes økonomi er skruet sammen med økonomiaftaler og tilskuds- og udligningssystemet, så er der ikke indbygget nogen automatiske korrektioner for demografi. Det er grundlæggende et forhandlingsspørgsmål mellem regering og KL, siger han.