I det fynske folks tjeneste

Fynsk band vinder europæisk pris

Helene Blum & Harald Haugaard Band fra Fyn har vundet prisen Eisernen Eversteiner, som er Tysklands europæiske folkemusikpris.

Det fynske band var inviteret med i det tyske koncerthus Malzhaus i Plauens koncertrække, Folkherbst, som danner grundlag for uddeling af prisen Eisernen Eversteiner.

Koncertrækken består af otte koncerter, som i november 2013 blev afholdt for 22. gang.

Bagefter stemmer publikum og en fagjury for at kåre en vinder.

Blum & Haugaard Bands koncert blev af både publikum og fagjury udpeget som den bedste med det højeste antal stemmer nogensinde, oplyser Pile House Records.

Bandet får prisen overrakt 25. januar i Malzhaus, Plauen.

Helene Blum & Harald Haugaard Band er:

Helene Blum (sang)

Harald Haugaard (billedet) (violin)

Mikkel Grue (guitarer)

Kirstine Elise Pedersen (cello)

Sune Rahbek (slagtøj)

Ved du noget? Så send os et tip