I det fynske folks tjeneste

Fynsk bassist er manden bag Anne Linnets nye album

Han har tidligere spillet sammen med Kim Larsen, men nu er den fynske bassist Bo Gryholt manden bag Anne Linnets nye album. Torsdag aften spiller han i Magasinet i Odense.

Bo Gryholt med sin elskede Fender-bas. Den skal med på scenen torsdag aften

- Musikken er meget afdæmpet, fordi vi har fokus på teksterne. Det er det primære. Så har jeg forsøgt at lave musikken så stemningsfuld som muligt i forhold til teksterne, siger Bo Gryholt.

Han har tidligere i mange år spillet sammen med Kim Larsen i Kjukken, men forlod bandet for at prøve noget nyt. Og det må man sige han har gjort. Han har nemlig produceret en stor del af de sange, der er på Anne Linnets nye album "Her hos mig"

Albummet har allerede solgt næsten 20.000 eksemplarer, hvilket udløser guld. 

Torsdag aften spiller Bo Gryholt og Anne Linnet Band på Magasinet i Odense. Og en ting er bassisten fra Odense rigtig glad for. Han slipper nemlig for at synge kor - en tjans, han ellers altid har haft i de grupper, han tidligere har været medlem af.