Fynsk batteriproducent får endnu en ordre

-

-

Den fynske batteriproducent Danionics fortsætter med at hive ordrer hjem. Denne gang har Danionics fået en ordre fra Sydkorea, hvor firmaet skal levere sine superflade batterier til Samsung og elektronikproducenten MMT.


Efter flere måneder uden nye ordrer meddelte Danionics i sidste uge, at firmaet er valgt som leverandør til Samsungs nye håndholdte batterier. Den nye ordre omfatter nye kraftige eksterne batterier til Samsungs håndholdte elektronik.

Rammeaftale
Det sydkoreanske MMT er derimod en helt ny kunde, der har specialiseret sig i udvikling og design af avanceret håndholdt elektronik. Danionics bliver leverandør til firmaets nye computere.


Ordren er en rammeaftale, og Danionics kan derfor ikke give noget bud på hvad aftalerne betyder for årets resultat.


De nye ordrer de sidste par uger er en tiltrængt opmuntring til fynske Danionics. Før havde firmaet kun Compaq som kunde, og de manglende ordre fik børsanalytikere til at tvivle på batteriernes kvalitet.


Danionics har nu bevist at andre end Compaq er interesseret  i deres produkt.

Oversigt

    Oversigt