Efter anke: Fynsk bosted for sindslidende og hjerneskadede skal lukke

Ankestyrelsen stadfæster afgørelse om at lukke fynsk bosted for sindslidende og hjerneskadede. Faaborg-Midtfyn Kommune ser nu på bostedets fremtidsmuligheder.

Botilbuddet Solskrænten blev krævet lukket i august 2018, og omkring 40 sindslidende og hjerneskadede personer kan ende med at skulle flytte fra det socialpsykiatriske botilbud i Korinth. 

Det var det uafhængige tilsyn Socialtilsyn Midt, der ville inddrage botilbuddets godkendelse som socialt tilbud.

Faaborg-Midtfyn Kommune klagede over afgørelsen, men Ankestyrelsen har nu stadfæstet tilsynets afgørelse, som nu ligger fast. 

Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse

quote Det vil betyde en periode med usikkerhed for både beboere og borgere, men alternativet er, at alle Solskræntens 40 beboere skal flytte ud om få måneder. Og det kan blive problematisk, da der ikke er andre tilbud i Region Syddanmark.

Siggi W. Kristoffersen, direktør i Faaborg-Midtfyn Kommune

- Vi tager naturligvis Ankestyrelsens afgørelse til efterretning. Nu er det vigtigste for os, at beboerne bliver mindst muligt påvirkede af denne sag, og at vi finder den bedst mulige fremtidsløsning for dem. Vi har været og fortsætter med at være i tæt dialog med Socialtilsyn Midt og de kommuner, som har borgere på Solskrænten, fortæller Siggi W. Kristoffersen, der er direktør i kommunen. 

Dermed har kommunen nu tre måneder til at lukke bostedet. 

 

 

Lukke ned og åbne nyt

Men det er endnu ikke forbi for et sådan bosted i kommunen. Sigge W. Kristoffersen er nemlig allerede i gang med at undersøge bostedets muligheder for fremtiden. 

Blandt andet er en nygodkendelse af bostedet oppe og vende som en mulighed. Det vil betyde, at Solskrænten lukker i henhold til Ankestyrelsens afgørelse, men at Faaborg-Midtfyn Kommune efterfølgende åbner et lignende botilbud op i revideret form.

Lidt om Solskrænten:

- Der vil gå noget tid, formentlig måneder, før vi ved, om socialtilsynet kan give en eventuel nygodkendelse. Det vil betyde en periode med usikkerhed for både beboere og borgere, men alternativet er, at alle Solskræntens 40 beboere skal flytte ud om få måneder. Og det kan blive problematisk, da der ikke er andre tilbud i Region Syddanmark, der kan møde denne gruppe af borgere med den rette faglighed, fortæller Siggi W. Kristoffersen.  

Samtidig er kommunen også i dialog med andre kommuner om, hvad der skal ske med de omkring 40 beboere på Solskrænten, hvis de ikke kan blive boende. 

- Forhåbentlig kan vi melde mere ud i løbet af de næste uger, slår direktøren fast. 

Oversigt

    Oversigt