Fynsk brætspil til smartphone

Det prisbelønnede brætspil, EGO, som er udviklet af et fynsk firma, kommer nu som en app til både Iphone og Android-telefoner.

Firmaet Game InVentorS som ejes af Morten Skovhus og Martin Vinther Olsen fra Odense, har udviklet brætspillet EGO og fået stor succes med det.

Blandt andet har de vundet prisen Årets Brætspil 2010.

Nu har de allieret sig med en gruppe eksperter i smartphones og sammen med dem udviklet en elektronisk udgave af spillet.

I første omgang kommer spil-app?en kun i Danmark, men på sigt er det meningen at lancere det i Tyskland, Østeuropa, norden og USA.

Det betyder, at folk nu kan spille EGO uden at skulle have bræt og brikker med i byen, i toget eller andre steder.

Et spil med social viden

Lær dig selv at kende og få social viden. Det er konceptet bag spillet EGO.

Kan du gætte om dine venner vil anmelde et tyveri af 500 kroner på arbejdspladsen? Eller har købt sko, der koster over 2000 kroner? Så kan du måske blive mester i det nye spil Ego.

Oversigt

    Oversigt