Fynsk bryggeridirektør kritiserer Carlsberg

Direktøren for Bryggeriet Vestfyen, Bent Bach-Sørensen, beskylder Carlsberg for at manipulere med politikerne i sagen om grænsehandel.

Carlsberg løber om hjørner med politikerne

Direktøren for Bryggeriet Vestfyen, Bent Bach-Sørensen, beskylder Carlsberg for at manipulere med politikerne i sagen om grænsehandel.

I Børsen fredag siger Bent Bach-Sørensen, at Carlsberg har fået overbevist politikerne om, at det er statskassen der har et problem med grænsehandel. I virkeligheden er det Carlsberg, der har det største problem, mener den vestfynske bryggeridirektør.

Carlsberg lider under et dalende øl-salg i Danmark, og derfor kæmper bryggeriet med alle midler for at få politikerne til at gribe ind over for øl-salget syd for grænsen. Carlsberg har nemlig kun 20-25% af grænsehandlen med øl, mens Faxe, Thor, Ceres og Bryggeriet Vestfyn nyder godt af danskernes købelyst på den anden side af grænsen.

Når Bent Bach-Sørensen beskylder Carlsberg for at løbe om hjørner med politikerne, er det fordi, Carlsberg sidder på magten i Bryggeriforeningen. Det er den interesseorganisation, som forsøger at påvirke politikernes beslutninger, og som giver sig ud for at være en organisation for samtlige bryggerier i Danmark.

Oversigt

    Oversigt