I det fynske folks tjeneste

Fynsk bueskytte skal skyde om guld og bronze

Efter Maja Jagers semifinalesejr lykkedes det også for Danmark at få et hold med i VM-medaljekampen.

Efter Maja Jagers semifinalesejr lykkedes det også for Danmark at få et hold med i VM-medaljekampen.

De kvindelige danske recurveskytter er rigtigt godt kørende ved V i bueskydning, der foregår i tyrkiske Belek ved feriebyen Antalya i denne uge.

Tidligere på dagen skød Maja Jager sig i finalen med to sejre over stærke koreaneren, og senere var hun igen i aktion med Carina Rosenvinge Christiansen og Anne Marie Laursen i holdkonkurrencen.

Her gik det langt hen ad vejen efter planen for danskerne, der først besejrede USA i 1/8-finalen og siden gjorde det af med Taiwan i kvartfinalen.

I semifinalen stod den danske trio over for Hviderusland, og her kom de til gengæld til kort og tabte.

Det betyder dog ikke, at chancerne for en VM-medalje er helt væk. De to tabere af semifinalerne skyder nemlig om bronze på søndag - samme dag, hvor Maja Jager skal op mod Xu Jing fra Kina i den individuelle finale.

Recurve er den disciplin, der skydes ved OL. Som hold nåede de danske kvinder sidste år i London frem til kvartfinalen, hvor det blev til nederlag til de senere guldvindere fra Sydkorea.

Individuelt blev Carina Rosenvinge Christiansen bedst placeret af de danske skytter. hun røg ud i 1/8-finalen efter nederlag til en mexicaner.

Ved du noget? Så send os et tip