Fynsk bugserfirma uforstående over for færgeforlis

Det er stadig et mysterium, hvordan den nye færge mellem Egholm og Aalborg kunne synke. Færgen var under bugsering af firmaet Svendborg Bugser, da den sank natten til søndag.

Færgen Egholm II ligger på 12 meter vand ved Mejl Flak i Århusbugten otte sømil fra Århus.

I øjeblikket bevogtes den af et skib fra Søværnets Operative Kommando, så andre skibe ikke sejler ind i skroget.

Ingen fynsk kommentar

Direktør Niels Henriksen, Svendborg Bugser, ønsker ifølge TV2/Nord ikke at sige ret meget, før en rapport afleveres til Søfartsstyrelsen.

Men firmaets vagthavende fik natten til søndag kl. 1.15 en opringning fra kaptajnen på bugserskibet.

Han fortalte, at Egholm II havde slagside. I løbet af den næste time
blev slagsiden bare værre og værre og kl. 2.30 var skibet sunket.

Uforståeligt

Vejret var på det tidspunkt meget stille og klart. Så umiddelbart er Svendborg Bugser uforstående over for uheldet.

Man havde endda netop ventet et døgn i Fredericia for at vejret skulle blive bedre.

Svendborg Bugser regner med, at færgen kan og skal bjærges.

Oversigt

    Oversigt