I det fynske folks tjeneste

Fynsk byråd topper liste over partihoppere

I alt 17 fynske politikere har valgt at skifte parti eller blive løsgænger siden valget. Langeland topper liste over partihoppere

Siden kommunalvalget den 19. november 2013 har 166 kommunalbestyrelsesmedlemmer skiftet parti eller er blevet løsgængere. Og de fynske politikere fylder godt i statistikken.

I alt 17 fynske politikere har valgt at skifte parti eller blive løsgænger siden valget for fire år siden.

Byrådet på Langeland topper listen. Her har syv byrådsmedlemmer ud af byrådets 15 medlemmer skiftet partifarve siden sidst.

Læs også Borgmesterkup i Nyborg

I Svendborg har tre politikere skiftet parti. I Nyborg og Kerteminde er det to partihoppere i hvert byråd.

Og et kommunalbestyrelsesmedlem Middelfart Kommune, et på Nordfyn og et i Faaborg-Midtfyn Kommune har skiftet parti siden valget for fire år siden.

Et af de nok mest omtalte partihop stod Jan Reimer Christiansen fra Nyborg for. Hans skifte fra Socialdemokratiet til Venstre sikrede Kenneth Muhs borgmesterposten.

Se hele oversigten over partihoppere herunder.

Partihoppere på Fyn

Navn:  Valgt for:   Skiftet til:    Kommune:
Leif Nørgaard Borgerlisten Langeland (lokal) Venstre Langeland
John Morville Larsen Borgerlisten Langeland (lokal) løsgænger Langeland
Stephanie Terndrup Borgerlisten Langeland (lokal) løsgænger Langeland
Karina Jørgensen Borgerlisten Langeland (lokal) Venstre Langeland
Knud Gether Borgerlisten Langeland (lokal) Venstre Langeland
Elisa Hansen Dansk Folkeparti Venstre Langeland
Theis Nielsen Enhedslisten Socialdemokratiet Langeland  

Mads Fredeløkke Dansk Folkeparti Venstre Svendborg
Lone Juul Stærmose Dansk Folkeparti Venstre Svendborg
Henning Duvier Stærmose Dansk Folkeparti løsgænger Svendborg

Helle Frøslev Dansk Folkeparti løsgænger Nyborg
Jan Reimer Christiansen Socialdemokratiet Venstre Nyborg

Jørgen Schou Borgerlisten (lokal, Kerteminde) løsgænger Kerteminde
Solveig Gaarsmand Borgerlisten (lokal, Kerteminde) løsgænger Kerteminde

Svend-Aage Nielsen Dansk Folkeparti løsgænger Middelfart

René Lundegaard Dansk Folkeparti Nye Borgerlige Nordfyns

Mads Holdgaard Socialdemokratiet Alternativet Faaborg-Midtfyn

Kilde: KL